Stod tidlig op og nød denne sidste morgen på taget i Indien. Fotograferede solopgangen. Kl. 8 var der morgenmad. Vi havde fri til om eftermiddagen, så vi var otte der tog med Fader James ud til et ældrecenter om formiddagen. |
||
---|---|---|
|
||
Det var opløftende at se, hvor roligt og pænt der var, det virkede funktionelt. Køkkenet var også pænt og der var meget plads. |
||
De skulle ha` en slags rejer den dag. Vi blev beværtet med the. |
||
Vi mødte Fader Gabriel. Fader Tom var også derude. Det er Fader James til højre. |
||
De havde et par køer, der gik ved kostalden, og der var blomster rundt om alle steder. |
||
Kl. 15 gik vi ned til floden, som vi sejlede en tur nedad. Jens øste i den anden båd, så den tog nok vand ind. Vi sejlede til den anden bred, hvor vi skulle besøge bamboo-workers. |
||
Først gik vi ned for at se de lavede mursten. De gravede ler op ved palmerne. En hentede vand i floden og hældte det ned ved leret. En anden trampede rundt i det, til det havde en passende konsistens, |
||
Så kom kvinderne med kurve på hovedet og fik lerklumper i kurven, som de bar hen til mænd der lavede mursten i form. |
||
Derefter blev de tørret for til sidst at blive brændt. |
||
Herefter gik vi op til landsbyen , hvor vi så hvordan Bamboo-workerne lever. Her en kvinde der var meget dygtig med hænderne. |
||
Børnene havde forberedt sange og danse til os, og vi sang for dem. |
||
Vi blev færget over floden, hjem til aftensmaden,
og gik tidligt i seng. |
||
|