FAMILIEN BOHN JESPERSENS HJEMMESIDE

Oversigt over ejere af Sønder Hvillum fra ca. 1668 til idag

 

Kilder: De fleste oplysninger er afskrift af Agner Lauersens optegnelser (egnsarkivet i Nr. Snede)

suppleret med oplysninger fra Skifteudskrifter fra Erik Brejls Hjemmeside http://home0.inet.tele.dk/brejl/

og folketællinger http://ddd.sa.dk/

 

1668  Anders Christensen

I matriklen af 1668 er gården ejet af Bjerregård Gods, der er kun i gården set fæste af Jens Nielsen og Anders Christensen. Gården er skyldsat til 3 tdr.og 6 skp.

 

1771  Mads Christensen

I 1771 er den ejet af Hastrup Gods, idet den i Hastrups jordebog er skyldsat til 6 tdr. og 4 skp. for hver af gårdene, da den er delt til 2 gårde, som har 2 brødre til fæster, nemlig Mads Christensen og Chr. Christensen. Ved folketællingen 1787 er Mads Christensen 4o år. Gift med Maren Thomasdatter, de har 2 børn, hvoraf den ene er Søren Madsen, født 1772, han er fæster af Matr. nr. 3a Sdr. Hvillum.  (se folketælling)

 

1801  Søren Madsen

Ved folketællingen 1801 er Mads Christensen og konen på aftægt hos sønnen Søren Madsen. Han er 27 år og gift med Anna Jensdatter 21 år. Søren Madsen har overtaget Matr. nr. 3a Sdr. Hvillum 1808. I 1808 frikøber han både Matr. nr. 3a og 3b, og driver begge gårde, indtil 2 af hans sønner hver får een. Ved folketællingen 1834 er Søren Madsen 61 år, hans kone Ane Marie Jensdatter er 48 år. De har hjemme hos sig 5 børn, deriblandt Lars Sørensen, født 1818. se folketælling

 

1846  Lars Sørensen

Lars Sørensen får gården 1846. Han har 4 sønner, der hver får en gård.

 

1882 Søren Larsen

Søren Larsen, født 1853, bliver gift med Anna Kjerstine Marie Jensen, født 1846, datter af Jens Chr. Larsen, Nygård. De får Sdr. Hvillumgård 1882. De er begge slidere, som hedeopdyrkeme var og de får opdyrket den ret store gård, ca. 100 tdr. land og eng.

 

1921  Jens Larsen

Da sønnen Jens Larsen, født 1892, får gården 1921, køber Søren Larsen broderen Søren Kristian Larsens ejendom, som han har i 8 år. Han får aftægt hos sønnen Jens Larsen til sin død 1951. Jens Larsen bliver i 1921 gift med Iverrine. De får 3 børn, der alle dør som små. Jens Larsen sælger ud af Sdr. Hvillum. Han sælger et engstykke til Alfred Sørensen i 1937, i 1940 sælger han ca. 12 tdr. land til Ingolf Christensen, i 1941 sælger han små 20 tdr. land til Marius Sørensen, Kejlstrup. Til Hans P. Laugesen sælger han 6 tdr. land i 1946, hvorefter han sælger hele gården i 1948 til Åge Jespersen.

 

1948  Åge Jespersen

Det var en noget amputeret gård Åge Jespersen overtog, da det var den bedste jord, der var solgt fra. Dog var der gode avlsbygninger, idet Jens Larsen havde bygget ny stald og lade i 1925. Stuehuset, der står der i dag, er bygget i 1882 af Søren Larsen.

 

1978  Ejgil Jespersen

Åge Jespersen købte 1978 Matr. nr. 3i og lod sønnen Ejgild Jespersen overtage Sdr. Hvillum. Han er uddannet maskinmester og driver gården uden animalsk produktion.

 

Tilbage